Bambu Lab · Creality · Anycubic — find den rigtige printer til dit behov og budget
Du behøver ikke den dyreste printer. En Bambu A1 Mini eller Ender 3 V3 SE er nok til at lære grundlaget. Køb avanceret udstyr når du ved hvad du mangler.
Manuel bed leveling er frustrerende og tidskrævende. Alle moderne printere har ABL. Undgå ældre modeller uden — det er den hyppigste årsag til begynderfejl.
Vil du printe støbeforme, telefonetuier eller pakninger i TPU, SKAL du have direct drive extruder. Bowden-printere kan ikke håndtere det pålideligt.
ABS, ASA og Nylon kræver stabil temperatur under print. Uden enclosure vil store dele warpe og revne. Bambu P1S, Creality K1/K2 og Anycubic S1 har det indbygget.
Fugtig filament giver bobler og svage lag — specielt PETG, TPU og Nylon. En filamentdryer (300–500 kr.) er en af de bedste investeringer. Tør inden print.
CF- og GF-materialer slider en standard messing-nozzle op på timer. En hardened steel nozzle holder 6–10× længere. Creality K1C og Anycubic S1 Max leveres med det.
AMS og ACE Pro er imponerende, men tilføjer kompleksitet og spild. Start med én farve og tilføj multifarve når du er tryg ved printeren.
"Op til 600 mm/s" printer ingen dagligt. Reel hverdagshastighed er 150–300 mm/s. Fokuser på brugervenlighed og print-kvalitet.
En printer med stort community (Bambu, Ender 3, Prusa) betyder masser af guides og hjælp online. Det redder dig når noget går galt — og det gør det.
Vejledende priser: Alle priser er i DKK og baseret på internationale priser fra 2025–2026. Priser varierer hos forhandlere og ændrer sig løbende — tjek altid aktuelle priser. Mange printere er hyppigt på tilbud.
Ingen sponsorering: RS3DPRINT modtager ingen betaling eller provision for anbefalingerne. De er baseret på offentlige specifikationer og community-reviews.
Specifikationer: Producenter angiver max-værdier som marketing. Reel printhastighed og -temperatur i hverdagen er lavere end angivet. Tjek altid producentens wiki/manual for din specifikke printer.
Ansvarsfraskrivelse: RS3DPRINT er ikke ansvarlig for indkøbsbeslutninger, printresultater eller skader på udstyr som følge af brug af oplysningerne i denne guide.